Benny Andersen Prisen

Indstil en ildsjæl til Benny Andersen Prisen 2025

– Senest 24. februar

Kender du en eller flere personer, der arbejder med børn og/eller unge, er dedikeret, dygtig og gør en forskel? Tøv ikke med at sende os et tip! Alle indstillinger kommer på hjemmesiden og på Facebook. Der er typisk 10-20 indstillinger, hvoraf Top3 bliver hyldet på Børnekonferencen med 250-450 deltagere.

Benny Andersen Prisen uddeles onsdag d. 21. maj 2025 – og som altid på Børnekonferencen.

Prisen går til en eller flere personer, der gør en særlig forskel for et eller flere børn og/eller unge, der har brug for den særlige forskel.

Se de første 14 års vindere – og find inspiration til de gode indstillinger her

Frist for indstillinger er i år mandag d. 24. februar 2025. Skriv gerne ca. ½-1 A4 side og vedlæg 2-3 vellignende foto.

Vinderen får 10.000 kr., blomster, et diplom samt et eksemplar af Benny Andersens bog om Snøvsen personligt overrakt på konferencen. 2. og 3. pladsen får 3.000 kr. hver.

Indstillinger sendes til: indstilling@bennyandersenprisen.dk

Indstillingerne vurderes af et dommerpanel bestående af en håndfuld yderst kvalificerede personer.

Det er præciseret i Benny Andersen Prisens formål, at prismodtagerne skal lade beløbet komme socialt udsatte børn til gode. Fx ved at lade pengene indgå i deres fremtidige arbejde, ved at købe noget, de har manglet eller på anden måde lade hele beløbet hjælpe socialt udsatte børn.

Det er tilladt at  indstille kandidater, der tidligere har været indstillet til Benny Andersen Prisen. Undtaget herfra er dog tidligere vindere. Hvis man indstiller en tidligere indstillet kandidat, forventer vi, at der er tale om en synligt redigeret tekst og altså ikke blot copy-paste. 

Læs mere om indstillinger her

Benny Andersen Prisen 2024 blev vundet af Natascha Rée Mikkelsen og Knud Foldschack for deres arbejde med Repatriate the Children – Denmark!

Prisen blev overrakt foran et publikum på 330 fagprofessionelle deltagere på Børnekonferencen den 28. maj 2024.

Natascha Rée Mikkelsen og Knud Foldschack. Vindere af Benny Andersen Prisen 2024
Natascha Rée Mikkelsen og Knud Foldschack. Vindere af Benny Andersen Prisen 2024. Foto: Isaac Musoke

De får ifølge dommerpanelet prisen: ”For enestående engagement og empati. For vedholdenhed og hårdt arbejde.”

Natascha og Knud grundlagde foreningen Repatriate the Children – Denmark i 2022 med det ene formål at støtte de godt 25 børn, der på daværende tidspunkt var i Syrien. Det er lykkedes at få de fleste børn og deres mødre til Danmark, men der er stadig fire børn tilbage.

Som der står i indstillingen, så yder Natascha og Knud ”en ekstraordinær og succesfuld indsats for at forbedre vilkårene for disse udsatte børn. De fleste er i Danmark nu, men der er stadig et stort stykke arbejde at gøre, fordi det er vanskeligt at repatriere disse traumatiserede børn. De to arbejder helt i Benny Andersens ånd, som han skriver Bedsteforældre for Asyls slagsang Barndommens Land: ”Der findes børn der må flygte/ men du har intet at frygte/ ingen skal mishandle dig, håber jeg.

Læs hele nyheden om Benny Andersen Prisen 2024, se videoer og find ud af, hvem der fik 2. og 3. pladsen med hjem her

Kort reportagevideo fra Børnekonferencen 2024 hvor prisen blev overrakt:

Forlænget frist! Benny Andersen Prisen søger indstillinger!

Grundet ganske få indkomne indstillinger forlænges fristen for indstillinger til Benny Andersen Prisen 2024. Den forlængede frist er indtil mandag d. 18. marts kl. 12.00 middag. Fristen vil ikke blive forlænget igen herefter.

Prisen går til en eller flere personer, der gør en særlig forskel for et eller flere børn og/eller unge, der har brug for den særlige forskel. Det kan fx være ansatte eller frivillige indenfor børneområdet eller det sociale område. Formålet med Benny Andersen Prisen er tosidet: 1) At hylde de personer, som yder ekstraordinær og succesfuld indsats for at forbedre vilkårene for et eller flere socialt udsatte børn i Danmark. 2) At synliggøre ’de gode eksempler’, så de kan inspirere andre.

Da dette er et genopslag gør vi opmærksom på at man gerne må indstille kandidater, der tidligere har været indstillet til Benny Andersen Prisen. Undtaget herfra er dog tidligere vindere. Hvis man indstiller en tidligere indstillet kandidat, forventer vi, at der er tale om en synligt redigeret tekst og altså ikke blot copy-paste. Øvrige kriterier er udspecificeret på denne side.

Skriv gerne ca. ½-1 A4 side og vedlæg 2-3 vellignende foto.

Indstillinger sendes til: indstilling@bennyandersenprisen.dk 

Indstillingerne vurderes af et dommerpanel bestående af fem erfarne eksperter.

Vinderen får 10.000 kr., et indrammet diplom, blomster samt et eksemplar af Benny Andersens bog om Snøvsen overrakt på konferencen. 2. og 3. pladsen får de samme præmier, dog 3.000 kr. hver.

Dommerne vælger blandt indstillingerne tre nominerede, der alle får mulighed for at indsende en video på 2 minutter, der afspilles på Børnekonferencen, samt deles på Benny Andersen Prisens Facebook samt bennyandersenprisen.dk Nominering giver derudover ofte anledning til omtale i lokale medier i det område, hvor den indstillede lægger sin indsats.

På denne side kan du se alle de knap 200 tidligere indstillede og alle de 13 tidligere vindere siden 2011 https://bennyandersenprisen.dk/tidligere-vindere/

Det er præciseret i Benny Andersen Prisens formål, at prismodtagerne skal lade beløbet komme socialt udsatte børn til gode. Fx ved at lade pengene indgå i deres fremtidige arbejde, ved at købe noget, de har manglet eller på anden måde lade hele beløbet hjælpe socialt udsatte børn.

Læs mere om indstillinger her                      

Prisen overrækkes på Børnekonferencen 2024, der afholdes 28. maj 2024 på Bygholm i Horsens. Der er i skrivende stund tilmeldt 234 deltagere. Læs mere på http://bornekonferencen.dk

Jes Dige modtager Benny Andersen Prisen 2023

Benny Andersen Prisen blev overrakt til Jes Dige den 10. maj på Børnekonferencen foran et publikum af 330 fagprofessionelle. Prisen består af et diplom, blomster, et eksemplar af Benny Andersens finurlige bog om Snøvsen og 10.000 kr. Prisen gives hvert år gives til en person eller organisation, der gør en særlig indsats for børn og unge i Danmark.

Vinderen blev udpeget af et dommerpanel bestående af fire rutinerede eksperter. De skriver blandt andet i deres begrundelser for at vælge Jes Dige, at: ”Skyggebørn er et godt projekt, da børn der har mistet i nære relationer ikke kan få nok vigtig voksenstøtte andre steder fra.” og at de: ”…har dyb respekt for den professionelle tilgang til at organisere grupper, med støtte af faglige frivillige. Og for at sætte frivilligheden i professionelle rammer.” Dommerne ønsker at sætte fokus på sorg og betydningen af at man taler om sorgen, da: ”initiativer for børn i sorg, er et forsømt område i Danmark.”

Jes Dige har været en pioner indenfor arbejdet med børn i sorg siden 1991 og har medvirket i flere dokumentarer om emnet. Jes har gennem hele sit arbejde insisteret på at lytte til børnene – da børnene ved hvad der er brug for og hvad der virker.

Læs hele nyheden om Benny Andersen Prisen 2023 og se, hvem der fik 2. og 3. pladsen med hjem her

 

Jes Dige, vinder af Benny Andersen Prisen 2023. Foto: Isaac Musoke

Kort reportagevideo fra Børnekonferencen 2023 hvor prisen blev overrakt: