Benny Andersen Prisen

Hvis jeg søger på ordet ildsjæl vil der som forklaring stå Jonas Mikkelsen, klasselærer mv. for 9A på Mølleholmskolen i Taastrup.

Først lidt forhistorie:
Få dage inden børnenes sommerferie 2015 kom beskeden til forældrene, at tre af deres lærer stoppede. Rimelig kaotisk, da det var de lærer der dækkede de fleste fag. Klassen var til dels stadig påvirket af sammenlægning af to skoler i 2013 og havde derved fået mange nye klassekammerater. Man havde fra skolens side valgt at danne 4 nye klasse, så alle blev blandet.

Valget som ny klasselærer for 9A faldt på Jonas. En nyansat lærer på Mølleholmskolen (Jonas havde dog haft vikartimer skoleåret inden). Som forældre var jeg en smule betænkelig ved valget af en ung lærer til en 9ende klasse. Det er jeg ikke længere.

Jonas har på dette halve skoleår formået at tage elever og mig som forældre, med storm. Sjældent har jeg mødt et menneske med så stor rummelighed og overskud til alle de forskeligheder der er i 9A. I klassen er der elever fra alle sociale lag. Fra sociale boligbyggerier på ghettolisten til store villaer. Jonas har plads til dem alle.

For min egen søn har det betydet meget at få Jonas til klasselærer. Han er gået fra at være en meget vred teenager. Til en knap så vred ung mand (stadig teenager). Vred pga. de sygedomme han fik i en alder af 13 år (diabetes og cøaliki). En vrede og tristhed, der bl.a har betydet, at min søn ikke ville i skole. At han også er et stammebarn, har ikke gjort hans vrede mindre. Jonas har som den første lærer taget fat i min søn for at få forståelse for hans situation. Ved selv at have fået forståelse, har Jonas kunne formidle det videre til klassekammeraterne. I dag har min søn lyst til at gå i skole. Han er steget med ca. 4 karakter i sit gennemsnit.

Ved almindelig tavleundervisning bliver tingene forklaret på en sådan måde, at den enkelte elev føler at de eneundervisning. Alle kommer til orde og forståelse. Ved at være ung lærer har jeg som forældre oplevet, at han lettere
har forståelse og tilgang til den enkelte elev. Om det er teenageproblemer eller tabet af den ”vigtige” Fifa kamp. Han har altid tiden til at tale om det. Og komme med løsninger til at komme
videre.

Og for lige at slutte med Jonas citat:
Denne klasse er så speciel. For de er så forskellige. Men der er plads til alle. Dette er en klasse man måske er heldig at få hver 10. år. De øvrige 9. klasser går hver til sit i frikvarterene. Min laver musikvideoer.

Indstillet af: Cita H. Christensen

17 Responses

  1. Jonas har gjort virkelig meget ud over det sædvanlige for 9. a. Han fortjener denne pris. Håber virkelig at der er nogle af mine andre børn som også får JOnas når de engang kommer i udskolingen.

    1. Jeg er helt enig med at Jonas fortjener en pris som dette. Han fortjener og få alt det ros han kan få. Han inspirerer mig på mange måder. Jonas er en lærer jeg virkelig er tanknemlig for, og han fortjener ærligt kun det bedste.

  2. Jeg synes Jonas har været en fantastisk lærer lige fra starten af 9.
    Han er helt klart bedre end den dansklærer jeg havde tidligere

  3. Kan kun støtte ovenstående indstilling. Jonas gør en stor indsats for 9A. Han kan rumme alle, er meget opmærksom på hver enkelt elev. Og har formået at få denne klasse til at fungere bedre, at give et løft til en hårdt ramt klasse. Både fagligt og socialt. Vi har også en glad teenager, der ofte kommer hjem og fortæller om interessant undervisning. Det siges bedst når vores søn siger sådan: “Dansk er SÅ kedeligt, men Jonas gør det ret godt, nu kan jeg holde mig vågen”.
    Jonas er derudover meget opmærksom på os som forældre, der er altid hurtigt svar på mail, og han ringer os gerne op, for at forklare eller spørge ind til vores henvendelse.
    Indstilling støttet, og kommenteret, af Heidi Maj Slott

  4. I årene før jeg fik Jonas som lærer gad jeg ikke skolen. Jeg lavede aldrig lektier, og jeg udnyttede ikke mit potentiale. Efter jeg fik Jonas som klasselærer i 9. klasse blev skolen pludselig det bedste i verden, og mit karaktergennemsnit er gået fra 8,33 til 9,61. Jonas er den bedste lærer jeg nogensinde har haft.

    Hilsen en elev på Mølleholmskolen.

  5. Jeg er helt enig i anbefalingerne af Jonas. Man føler at han tager en personlig interesse i børnenes ve og vel. En fantastisk lærer.

  6. Jonas er en god forstående lærer, han er der for at hjælpe en og det gør han er nogle gange som en ven for en, det er noget jeg har følt om nogen anden lærer…

  7. Året før vi fik Jonas var klassen opdelt i klikker. Men så kom Jonas og bragte os alle sammen. Nu er jeg venner med alle i min klasse og vi har det allesammen sjovt sammen.

  8. Han har hjulpet mig til at blive bedre i dansk og til at fokusere på mine opgaver. Han hjælper ved at motivere mig og guide mig til at bliver bedre til at skrive. Derudover gør han også timerne sjovere og bringer os sammen som klasse. Han er god til at rose os, men også til at skælde os ud hvis vi dummer os. Han er åben overfor de meninger vi har og er god til at lytte til os og forstå os.

  9. Jonas har virkelig gjort en forskel for mig. Han har været super god til at bakke os alle op i timerne ved at sige at vi godt kan og, jeg har virkelig fået boostet min selvtillid i hans timer, da han sørger for ofte at fortælle os, at vi gør det super godt. Jonas er den bedste lærer jeg nogensinde har haft og jeg er taknemmelig for at vi har ham.

  10. Han er den bedste lærer jeg nogensinde har haft. Og jeg har haft mange. Han har en kæmpe forståelse for os alle og forstår hvordan han kan bruge det til at hjælpe os alle. Han får os til at føle, at selv om at han tavleunderviser for os alle, at han hjælper os alle individuelt. Helt klart den bedste lærer nogensinde

  11. Før havde jeg svært ved at synes godt om noget lærere, fordi jeg har haft mange lærere der ikke kunne lide mig, og omvendt. Men med Jonas er virkelig en rigtig god lærer, der går op i det han laver. Man kan mærke at alle elever er glade for ham og det er der også god grund til. Han er bare en god lærer :))

  12. Jeg, Anne Møller Kristensen, hende selv, er enig. Jonas er en dygtig lærer. Han er både god til at lærer fra sig, men er samtidig også en sjov lærer. Han er bare en ven.

    Men vil altså lige sige, at jeg også laver musikvideoer ;)))))

  13. Jeg er enig, jeg synes Jonas har fortjent den her pris af alle på Mølleholmsskolen.
    Efter hans ankomst har hele klassen rykket sig flere kilometer samt er sammenholdet og kammeratskabet i klassen blevet enestående. Vores søn har rykket sig fra at være ikke parat til at være parat til at læse videre. det er Jonas som har påvirket ham til det. STORT ROS til Jonas.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *