Jeg vil gerne indstille min gode kollega Inge Jakobsen, der arbejder som socialrådgiver i Børne- og Familieafdelingen Kerteminde kommune.
Baggrunden for dette er Inges tilgang til familierne og børnene. Hendes ”mormor” pædagogik, hvor hjertet er på rette sted. Hun formår at anerkende familierne og deres udfordringer, hun formår at nå ind til familierne og lytte til dem uden fordomme. Og derigennem at rykke dem et langt stykke, fordi hun tror på dem og får dem til at tro på at de selv har noget at byde ind med, selvom de står med store udfordringer. Hun tør sige tingene som de er, selv de sværeste ting, og det i et sprog som familierne forstår.
Såfremt det kræver et mere specifikt eksempel vil jeg gerne komme med et, da der er flere gode eksempler på hendes menneskelig evner.
Hun fortjener et skulderklap for den indsats hun leverer og formår og ikke mindst gør hun det altid med et smil på læben. Hendes indsats er uvurderlig og gulv værd i en Børne- og Familieafdeling.
Indstillet af: Mette kristine Fredensborg, Socialrådgiver, Ressourceteamet