”Børn bliver undervurderet!”, så koncist formulerer børnehaveleder og pædagog Christin Hjelvik sin diagnose af hverdagen i mange danske daginstitutioner. For Christins diagnose handler om dybere problemer, end dem medierne normalt dækker (f.eks. dårlige normeringer, besparelser på pædagoguddannelsen, mangel på personale og dårlig trivsel hos børn). Reelt er der i vores samtid, mener Christin, en dyb ambivalens: på den ene side undervurderer vi børn i forhold til deres udviklingspotentiale og på den anden side uddelegerer vi langt mere ansvar til dem, end de er i stand til selvstændigt at varetage.
I kontrast til denne ambivalens har Christin – for at skabe bedre børneliv – gået imod årtiers strømninger, hvor reformpædagogikken har domineret børnenes hverdag. Christin Hjelvik har de sidste 17 år forfulgt en pædagogik forankret i den nyeste forskning og med utrættelig indsats skabt en unik oase, Strandkvarterets Børnehave i en stuelejlighed på Otto Mallings Gade 12, 2100 Kbh Ø. Her blomstrer børn, personale, forældrene og (lokal)samfund. Christins pædagogik handler kort sagt om at se børn som mennesker med stort potentiale, som hun forventer noget af, men som også kan forvente noget af andre mennesker.
Værdier og kærlighed: Pædagogikken udleves igennem klare, urokkelige værdier. Christin ser børnene som ligeværdige medlemmer af samfundet, men hun understreger også, at små børn ikke har viden eller livserfaring til at tage ansvar for deres egen trivsel og dannelse. I børnehaven lærer børnene respekt og tolerance for retten til at være forskellige, og også hvordan de gensidigt kan berige hinanden. Fra første gang de træder ind i den lille hyggelige garderobe, oplever børnene, at de kan meget mere, end de tror. Christin lærer dem at håndtere frustration, de udvikler deres selvregulering og de bliver gode til at vurdere hvornår noget er i småtingsafdelingen, og hvad der er vigtigt.
Den anden dimension er kærlighed. Christin og personalet viser hele tiden deres kærlighed med kram, omsorg, lydhørhed og nærhed. Hun insisterer på, at de voksne skal give den ydre struktur i kraft af værdier og normer som bliver til børnenes indre moralske kompas. Børnene bliver gode til at udtrykke, hvad de bryder sig om, hvad de ikke kan lide, når de bliver sårede eller når de skal undskylde. Kærligheden handler også om at fællesskab. Hvert barn oplever, at dets stemme har betydning. Børnene inddrages i dagligdags beslutninger og øves i et trygt og kærligt demokrati bl.a. på det daglige børnemøde, hvor børnene skiftevis byder velkommen, siger dagens dato, vælger sang og tegner.
Børnene som omdrejningspunktet: Resultatet er børnehave hvor alle børn (og ansatte!) blomstrer. Vel og mærke inden for det normerede personale og ressourcer. Når man som familie har prøvet forskellige institutioner, overraskes man af hvor meget man kan opnå med så lidt. Man skal ikke lade snyde af, at Østerbro-adressen er en stuelejlighed uden eget udeområde eller lejeplads. Børnene tager ud på tur stort set hver dag året rundt, i skovene og på legepladser, så de bliver robuste, naturglade og trafikvante. Gennem årerne udvikler generte, følsomme, kuede og urolige børn sig, de får selvværd og oplever at de er elsket og kan føle sig trygge. Samme udvikling gennemgår forældrene, som forventes aktivt at udleve børnehavens værdier. Som ringe i vandet spredes børnehavens ånd, for når værdierne udleves så konsekvent i dagligdagen, bliver man som børnefamilie en del af et større kredsløb af forpligtelser og fællesskab.
En visionær ildsjæl og rollemodel: Virkemidlet i Christins oase er at sætte mennesker, dvs.
børnene, personalet og familierne, i centrum. Christin holder alle sine pauser sammen med
børnene og administrationen koges ned til det minimale. For at undgå at børnehaven blev nedlagt
eller sammenlagt med andre institutioner, har Christin været primus motor for børnehavens
privatiseringsproces og har dermed kunne fastholde og videreudvikle pædagogikken og sin og
personalets tid sammen med børnene. Resultatet er ikke blot en fantastisk børnehave, men en
lysende model for hvordan et mere inklusivt, kærligt, trygt og inddragende samfund kan se ud,
ikke blot for børn, men for os alle sammen.
Indstillet af Stig Helveg og Rebecca Adler-Nissen
