Marianne Haugaard og Sjælsmaarks Venner vandt Benny Andersen Prisen 2019! Klik her og læs beretningen og se billederne fra den dag, hvor pengepræmien blev brugt til glæde for beboerne på Sjælsmark!
Vi vil gerne indstille Marianne Haugaard til Benny Andersen Prisen 2019

Marianne Haugaard har med sin ildsjæl, ihærdighed og flid været frontfigur for støtte foreningen Sjælsmarks venner. En upolitisk forening der arbejder med alment velgørende hed, med det formål at administrere økonomiske midler til brug for støtteaktiviteter i forhold til beboerne, på udrejsecentret Sjælsmark.

Marianne Haugaard er en person, der kæmper for at forbedre de sociale forhold for børn og unge mennesker, der i dag sidder i udrejsecentret Sjælsmark. Det er børn der stort set er født i lejre og centre, og ikke har ret mange sociale goder som for eksempel en sund og mættende skole madpakke, at kunne fejre sin egen fødselsdag, være glad og tryg i skolen og børnehaven, have forældre med et overskud ja i det hele taget et sundt og almindeligt børneliv. Med de økonomiske indsamlede midler forsynes familierne med ”omsorgs poser” der består af diverse spiselige ting som kiks, nødder, nudler, brød, agurker, tomater, frugt mm.


Foreningen har skaffet brugte cykler, legetøj og tøj til børnene på centret. Vi har kunnet arrangere ture til bla. Bon bon land og været i cirkus. Det har været en fantastisk oplevelse at se disse børn komme til et legeland som bon – bon land, se dem tumle rundt, væk fra den grå dagligdag en hel eftermiddag.
Marianne Haugaard skal helt sikkert have Benny Andersens prisen, det vil blive en pris der vil blive brugt til at hjælpe børn og unge der virkelig har brug for det. Vores første projekt i starten af 2019 er at alle børn får en mulighed for at holde en fødselsdag. Det bliver en fødselsdags pakke der indeholder kage, drikkevare, slikposer, chips, balloner og en gave til fødselsdagsbarnet, takket være Marianne Haugaard.
