Spring til indhold

Niels Peter Rygaard

Niels Peter Rygaard er psykolog med speciale i tilknytning og udsatte børn. Han har gennem mange år arbejdet med udsatte børn og professionelle omkring udsatte børn. Han har skrevet lærebøger og deltaget i forskningsprojekter.


Niels Peter Rygaard er ikke bare en dygtig psykolog, han er også en ildsjæl, som har taget sin professionelle ekspertise med ind i et globalt projekt med henblik på at forbedre forladte og forældreløse børns vilkår i hele verden.

For mere end 10 år siden satte Niels Peter sig for at forbedre opvæksten for de mere end 100 millioner børn, der på verdensplan lever uden deres forældre eller nærmeste familie. Mange af børnene bor på børnehjem, hvor voksne uden særlig viden om børns udvikling passer dem. Niels Peter satte sig for at udbrede viden om børnepsykologi og hvordan man bedst giver omsorg til og stimulerer børn til personale i børnehjem og på børneinstitutioner. Et arbejde, der i 2012 blev til FairStart Global. http://www.fairstartglobal.com/

Undervejs har han udviklet et unikt e-learningsprogram og et samarbejde med professionelle verden over, der oversætter hans arbejde til alverdens sprog. Børnehjem fra Estland til Indonesien er blevet bedre for børnene, fordi personalet har været igennem træning gennem FairstartGlobal. Niels Peter fortjener BennyAndersenprisen, fordi han er en generøs, engageret og vidende ildsjæl, der har forbedret tilværelsen for tusindvis af de fattigste og mest udsatte børn i verden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.