Kasper er en super dedikeret lærer på Stensagerskolen, som har efteruddannet sig i digital didaktik og skrevet speciale om Alle børns ret til undervisning med teknologier.
Vi er en specialskole med 240 elever med fysisk og psykisk udviklingshæmning, hvilket vil sige, at vores elevgruppe i den grad er udsat.
Kasper ser vigtigheden af, at disse børn også dannes digitalt + gør sig erfaringer indenfor det teknologiske felt.
Han er hyppig bruger af skolens Depot for digitale læremidler (udlånskasser med forskellige teknologier) og har ofte sine elever med i workshops i skolens lokale Special Pædagogiske LæringsCenter.
Her fremtrylles de fineste produktioner på blandt andet lasercutter, vinylcutter og 3d printer. Eleverne er topmotiverede og meget stolte, når de arbejder med teknologier som deres søskende også kender fra den almene folkeskole. Nogle af teknologierne er endda ikke nået ud til alle folkeskoler endnu og det gør vores elever xtra stolte at kunne fortælle om derhjemme.
Jeg synes, at det er vigtigt at fremhæve de ildsjæle, som tør gå forrest med nye teknologier, og som tør se muligheder fremfor begrænsninger.
Link til specialet findes her: https://www.digitalplatform.dk/speciale-alle-born-har-ret/
Indstillet af: Heidi Fisker