Benny Andersen Prisen

Jeg arbejder i Esbjerg Kommunes spædbørnsteam og jeg kender nogen,
som er dedikerede og som gør en forskel!

Jeg arbejder sammen med 2 dygtige kolleger, Tanja Elmbæk Kristensen
og Henriette Damgaard Muff, som har løbet et nyt tiltag i gang inden
for det sidste års tid omkring en Real Care baby simulator.
Simulatorforløbene skal hjælpe udsatte familier til at øge
kendskabet til at være forældre for et lille barn. De har knoklet
på med at udbrede kendskabet til tilbuddet i og udenfor kommunen og
anstrengt sig med at indsamle velholdt babyudstyr, så det bliver så
realistisk som muligt. Det er dog svært med få midler.

Simulatorforløbene skal tænkes som en forebyggende foranstaltning.
At lade simulatoren være prøvekluden fremfor den kommende baby.
De bruger simulatoren til at understøtte myndigheds beslutninger
omkring, hvilken støtte de kommende forældre har brug for efter
fødsel ved at kortlægge de udfordringer, som familien har.
Under projektet passer familien simulatoren i 2-3 uger samtidig med,
at konsulenterne aflægger hjemmebesøg og arbejder med de voksne
omkring praktisk håndtering af en baby samt taler ind i den mentale
og følelsesmæssige parathed.

Simulatorforløbene er ikke en skrækkampagne eller en abortmission,
men en metode til selv at komme frem til, om man er klar til
forældreskabet eller hvad man skal arbejde med/være opmærksom på,
inden man får barn. Det er en afklaring af egne ressourcer og en
metode til selvrefleksion. Forløbet skal bevidstgøre om det ansvar,
dét at få et barn har samt kortlægge de konsekvenser det har for
omlægning af eget liv, for at give barnet de bedst mulige
forudsætninger for en tryg tilknytning og tilpas stimulering.

Jeg ved, at de brænder for at nå ud til endnu flere par og også at
bruge den mere som ’Baby – skal, skal ikke. Altså før
graviditet. Måske i forhold til udviklingshæmmede eller par, som er
i tvivl om de er klar til barn. Eventuelt til udsatte ungegrupper.
De mangler dog flere simulatorer samt udstyr. Derfor ønsker jeg at
indstille dem til Benny Andersen prisen, så deres fine arbejde kan
få vinger og give dem mulighed for at hjælpe og understøtte endnu
flere udsatte familier.

Indstillet af: Connie Kristensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *