Ildsjælen på Amager
Det er den 1. August. Nyt arbejde, nyt hus, nye medarbejdere og nye børn! Sådan så første arbejdsdag ud for Pædagogen, Ferhat Turan, der på daværende tidspunkt var blevet headhuntet fra sit tidligere arbejde på Amagerfælled skolen. Det nye arbejde hed nu Fritidsinstitutionen ved Peder Lykke Skole, der var fordelt på 5 matrikler.
LIDT OM FERHAT: Ferhat er en 28 årige pædagog der har været uddannet siden 2015. Han har siden arbejdet som kombinationsansat, hvilket betyder, at Ferhat både har fulgt børnene på skolen og fritidshjemmet. Ferhat har boet i urbanplanen i over 20 år, og beskriver Urbanplanen som et fantastisk sted at være vokset op i. Ferhat gik som barn ikke på fritidshjem, men på Remiseparkens byggelegeplads og bondegård, sammen med mange andre socialt udsatte børn, der ligeledes benyttede sig af de mange faciliteter på byggelegepladsen og bondegården. Ud over at være Pædagog, er Ferhat ligeledes uddannet Sergent i Forsvaret, hvilket man som kollega kan mærke i hans møde med andre mennesker og børn. Ferhat er meget reflekteret, organiseret og tydelig i sit virke som pædagog. Ferhat har altid vidst, at han skulle arbejde med mennesker, og dermed gøre en forskel for andre mennesker. En forskel som de voksne på byggelegepladsen og bondegården ligeledes gjorde for Ferhat, Hvilket også er én af grundene til at Ferhat er blevet den han er – Nemlig pædagog. ”Det er ikke et job for mig, men en livstil”- Ferhat Turan.
Udover at være pædagog på Fritidsinstitutionen ved Peder Lykke Skole, er Ferhat ligeledes med i bestyrelsen i 3B, hvor han er med til at sætte dagsordenen for hvilke tiltag der skal finde sted for lokalområdet. Et lokalområde som Ferhat er meget stolt af. ”Amager is my playground”- Ferhat Turan
Tilbage til August måned:
Ferhat havde fået til opgave, at rydde og indrette en selvejende institution som nu var blevet kommunal. En Matrikel der ligeledes gik under navnet Præstevænget. Ferhat og hans to medhjælpere som teamet bestod af, fik med fingeren på pulsen en rigtig god start på denne proces om at skabe en pædagogisk profil, der matchede de børn, der nu havde base på Præstevænget. Med Ferhat, der gik forrest og var primus motor, fik teamet få måneder efter kæmpe ros af præstevængets forældre til et forældremøde. Dette resulterede i at Ferhat efter 3 måneder som pædagog, nu blev forfremmet som teamkoordinater. Ferhat er dermed Amagers og klyngens yngste koordinater med ansvaret for 3 ud af 5 matrikler på fritidsinstitutionen ved Peder Lykke skolen. Med den energi og drive, er jeg spændt på, hvor denne unge mand ender sin karriere som Pædagog. Ferhat er uden tvivl en mønsterbryder fra Urbanplanen, der nu er ude på en mission. En mission om, at give børn den bedste start på livet med autentiske og nærværende voksne som forbilleder. Ferhat er med sit store engagement og omsorg, en stor inspiration for både børn og kollegaer. Det er med stolthed at jeg indstiller Ferhat Turan til Benny Andersen prisen 2017.
Skrevet af Nicolai Hartwich- kollega.
NEDENSTÅENDE BILLEDER ER BARE NOGLE AF DE TING SOM FERHAT HAR FÅET ANSKAFFET SIG TIL INSTITUTIONEN GENNEM SIT NETVÆRK. FERHAT HAR BRUGT SIN EGEN FRITID OG BIL TIL AT TRANSPORTERE VARERNE HJEM TIL AMAGER.