Benny Andersen Prisen

Jeg er rigtig glad for at modtage denne pris på vegne af de 150 forældremyndighedsindehavere til uledsagede flygtningebørn med ophold i Danmark.

I det daglige tror jeg ikke nogen af os tænker så meget over, hvad vi gør, vi gør det bare, men jeg vil ikke lægge skjul på, at det til tider er følelsesmæssigt rigtig hårdt at skulle hjælpe et ungt menneske med så hård en skæbne, så derfor er det en dejlig anerkendelse at få både fra Røde Kors, som har indstillet os til prisen, og fra Benny Andersen priskomiteen, dommerpanelet og Benny Andersen selv.

Vi har jo påtaget os at støtte flygtningebørn, som kommer til Danmark uden familie og ofte uden udsigt til nogensinde at kunne vende hjem til deres hjemland. Tro mig, hvis de kunne vælge, var de blevet hjemme -­‐ det her er ikke et liv, de har valgt af egen fri vilje. De har måttet sige farvel til familie og venner, sprog, kultur, ja hele det liv, som de har kendt, og dertil kommer en flugt med hændelser, vi i vores trygge liv slet ikke har fantasi til at forestille os. Det er ikke for sarte sjæle.

Vi er en gruppe mennesker, der har valgt at støtte dem i deres nye liv i Danmark. Vi ville jo selv håbe på, at der ville være et menneske, der tog sig af vores børn, hvis det var nødvendigt for deres overlevelse, at vi sendte dem ud i den store, ukendte verden.

Hvem møder vi så? Vi møder oftest nogle meget ressourcestærke unge mennesker, og hvis de får chancen, har de rigtig meget at tilføre det danske samfund. Men får de ikke chancen, er der stor risiko for, at vi får dem lige i nakken, når der er gået nogle år. Det kan Per Larsen sikkert nikke genkendende til.

De unge bor sjældent hos os, men vi drager omsorg for dem i henhold til FN´s Børnekonvention, hvor børns rettigheder er præciseret ud fra tre vigtige principper, nemlig børns ret til beskyttelse, omsorg og deltagelse. Med andre ord prøver vi at sikre, at børnene har det godt, hvor de bor, at de har et skoletilbud, som svarer til deres kompetencer, vi vejleder dem i at begå sig i dagligdagen, og ikke mindst er vi ankerperson i deres liv. Vi er der nemlig lige nøjagtig for dem, og vi bliver ved med at være der, uanset om de flytter fra det ene sted til det andet. Der har været tale om tilsyn tidligere på denne konference, og hvem er det, der passer på disse børn? Opholdsstedet og en kommune, som kommer på anmeldte besøg. Der har vi som børnenes forældremyndighedsindehavere en stor og vigtig rolle, som deres vagthunde.

Vi er også deres livline ud i det danske samfund. På et tidspunkt skulle jeg ringe hver morgen og lave morgenvækning, og hvad gør den smarte: Køber et vækkeur til drengen. Det virkede i 2 dage, men så indløb der igen en sms, om jeg ville vække næste morgen. Det drejede sig jo ikke om at blive vækket – det drejede sig om, at der var nogen ‘derude’.

Der er meget tale om frivillighed i øjeblikket, og det er afgørende for de unge, at vi er frivillige og ulønnede – og uafhængige af ‘systemet’ -­‐ og i den første tid, vi har dem, bliver vi ofte spurgt, om det er rigtigt, at vi ikke bliver betalt, men at vi gør det for deres skyld. Det har de et stort behov for at få bekræftet. De har et stort behov for at høre til og kunne sige, at de har familie i Danmark. Min datter sagde forleden, at hun betragtedede det som en stor ære, at vi sådan blev ophøjet til vores afghanske drengs familie, når nu den har så stor betydning for ham. Det virker begge veje.

Så det er oftest unge mennesker, der har en livsvilje og et gå-­‐på-­‐mod og et ønske om at blive danske, og som kan nå rigtig langt, hvis vi giver dem muligheden for det.

Det er jo også en fantastisk følelse at have mulighed for at råde over 10,000 kr., og når nu jeg repræsenterer 150 andre forældremyndighedsindehavere, har jeg gjort mig nogle tanker på forhånd, hvis vi skulle blive tildelt prisen. Derfor har jeg, støttet af andre fra gruppen, bestemt, at pengene skal gå til Røde Kors indsamlingen STØT SYRIENS BØRN, for det er netop disse børn, vi kæmper for her i Danmark – børn, der er ofre for krigshandlinger, de er uden skyld i. Tak til Benny Andersen for muligheden for, at vi også får lov til at yde en indsats her.

For 22 år siden blev jeg gift, og præsten læste et Benny Andersen digt op – så nu krydses vore veje igen. 2 af linierne lyder: ‘Målt på langs er livet kort, men lodret målt uendeligt’. Det har jeg ofte haft i tankerne, for livet er jo, hvad vi kommer i det, og at have mulighed for at hjælpe et ungt menneske på vej, det gør ens liv uendelig rigt.

Jeg synes, det er et privilegie at kunne få lov til at yde mit bidrag til den medmenneskelighed, som er Røde Kors’ varemærke. At kunne vende en dårlig dag til en god dag for min dreng, det fås ikke større.

Så på vegne af de 150 andre forældremyndighedsindehavere vil jeg gerne sige endnu engang tak for anderkendelsen og pengene, der følger med.

Mange tak!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *