Jens Jacob Levring Madsen er initiativtager til et helt særligt håndboldprojekt i Høje Kolstrup i Aabenraa – et såkaldt ghetto-område i det sydlige Danmark.
Herunder er en præsentation af projektet fra Velfærdens innovationsdag i januar 2012. Jens Jacobs helt særlige indsats samt brændende engagement i projektet, er kun en ildsjæl værdig.
Backkryds
– også for de bageste rækker
Jens Jacob Levring Madsen,51 år, institutionsleder, Rønshoved
Skolehjem, Aabenraa, og initiativtager til håndboldprojektet
Høje Kolstrup Boldklub – Rønshoved Skolehjem
Jeg har været håndboldtræner i mange år. Og jeg gik og
syntes, at der manglede et eller andet. Derfor ringede
jeg for godt et år siden til den lokale håndboldklub med
et forslag om, at vi skulle lave et håndboldinitiativ for
udsatte børn. Det er både almindelige børn, børn med
anden etnisk baggrund og børn med diagnoser som
ADHD, autisme og lignende.
Jeg føler, at vi næsten kun er startet, men vi har allerede
fået over 40 børn med i projektet på seks forskellige
hold. Vi har samtidig involveret områdets håndboldpersonligheder,
SSP-medarbejdere og eftermiddagstilbuddene
for børn og unge. Det er altså bare noget andet at
arbejde med Lamisha, Gautshi og Ilkay. Der er en masse
udfordringer i det. Det handler ikke bare om at lære dem
et backkryds eller et vip. F.eks. forlader de nogle gange
træningen og sætter sig ud på bænken og spiser deres
madpakker, og mange af dem kom i starten uden sko til
træningen. Det løste vi heldigvis ved at lave en skoindsamling.
Jeg er oppe i klubben et par gange om ugen. Og så sørger
jeg for, at vi kan bruge faciliteter på min skole. F.eks. kan
det være, at de ikke kan få arrangeret noget kørsel pga.
begrænset forældreopbakning. Så låner vi institutionsbussen,
der alligevel ikke bliver brugt i weekenden.
Det spændende for mig er det større perspektiv. Flere
af dem spiller sikkert kun håndbold i et par år. Men vi
får dem lidt længere frem end de bageste rækker, de ofte
sidder på. De lærer f.eks. at møde til tiden, at overholde
aftaler og indgå i relationer. Og der findes ikke nogen
bedre følelse end at se dem lykkes. Tag f.eks. Aldin.
Han går nærmest på det, man kunne kalde en specialspecialskole.
Han har både ADHD og er en smule autist.
Men på håndboldbanen lærer han at fokusere på at spille
fløj og intet andet. At se denne her dreng og hans glæde,
når man ved, at han har det rigtig svært i mange sammenhænge.
Det er overfedt. Det er større end at vinde to
point med et halvtykt 3.-divisionshold.
Vi mener, at Jens Jacob har fortjent at få anerkendelse for dels sin store indsats, som er båret af frivillighedens vej samt anerkendelse for den Jens Jacob er – til stor glæde og gavn for børn, som i særlig grad har brug for det. Jens Jacob er institutionsleder på en døgninstitution for anbragte børn i alderen 6-15 år. Til trods herfor kommer mennesket Jens Jacob først. For Jens Jacob handler livet om, at have hjertet på rette sted – og han ynder, at referere til Jens Rosendals sangtekst ”Du kom med alt hvad der var dig”, som i en lang periode var sangen, der kunne bruges til enhver anledning på Rønshoved Skolehjem.
At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det der smerter,
og kærligheden er og bli´r
og hvad end hele verden si´r,
så har den vore hjerter.
Slutteligt er der mange børn, der igennem tiden har tilbragt timer med Jens Jacob i fjorde, søer og vandløb. Fra land eller fra båd er snøren blevet kastet – og stor har glæden og stoltheden været, når fisken har bidt på krogen.
Jens Jacob har bestemt gjort en forskel for udsatte børn, som optager en helt særlig plads i Jens Jacobs hjerte.