Jeg vil gerne indstille min mor, Mette Egelund Olsen, til Benny Andersen Prisen 2024. Udover at gøre en forskel hver eneste dag for hendes børn, min storebror og jeg, har hun gennem sine egne personlige oplevelser, skrevet børnebøger og ungdomsromaner som henvender sig til barnet som pårørende til en forælder med psykisk sygdom og barnet i en familie, som ikke fungerer på samme måde som mange andres. Hendes udgivelser bidrager til et behov der opstår hos barnet, som føler sig alene med sine følelser og oplevelser. Ensomhed, som er en følelse, et barn aldrig bør sidde alene med.
Denne indstilling laves på baggrund af hendes seneste udgivelse ”Jeg tæller sekunderne” som er en roman, der henvender sig til barnet som er pårørende til en forælder med psykisk sygdom.
Bogen handler om den unge pige Emma, hvis mor er indlagt på en psykiatrisk afdeling og bogen skildrer hvordan man begår sig som ungt barn, mens ens mor er syg og væk hjemmefra.
Bogen giver et indblik i og en forståelse for hvilke følelser man som barn kan stå med, når ens mor (eller anden primær omsorgsperson) er indlagt og væk hjemmefra. En anmeldelse i Bogbotten skriver ”den kan give anledning til mange og gode samtaler om sygdom, om forældre og om psykisk sygdom og det tabu, det ofte er” (1) og det kan jeg kun give dem ret i.
Udover denne bog har hun i samarbejde med Sind Rådgivning udgivet en lille bog der henvender sig til mindre børn i samme målgruppe som hedder ”Mor er indlagt”. Bogen handler om hvordan man som barn kan opleve at ens mor bliver indlagt og hvilke følelser det kan medbringe. Bogen bliver stadig anvendt som redskab til børn og unge, som hver dag står i samme situation som min mor og jeg gjorde engang. Min mor fortjener anerkendelse for hendes indsats på området, fordi hun bruger sin egen livserfaring til at forsøge at gøre en forskel for børn hver dag.
Håbefulde hilsner fra Rose Egelund Hedemann
Mettes datter