Med udgangspunkt i, at synliggøre det gode eksempel SÅVEL som for at hylde en person, der har ydet og fortsat yder en ekstraordinær og succesfuld indsats rettet mod udsatte børn i Danmark, indstiller vi med største selvfølge vores mangeårige kollega Marie Møller Christensen.
Børne/menneskesyn: Marie, der er uddannet pædagog, har viet størstedelen af sit arbejdsliv til at hjælpe børn (og deres mødre) ud af vold. Med et kærligt blik på børnene og deres stemmer, har hun passioneret og utrætteligt støttet og stået dem bi i den periode, hvor de har været indlogeret på krisecenter.
Siden 1996 har Marie været ansat på Kvindehjemmet Krisecenter. På det tidspunkt blev børn mest betragtet som appendix til de voksne kvinder indskrevet på krisecentre. Marie har været med til at ændre synet på børn til at se den som selvstændig individer med egne oplevelser og egne rettigheder. Hun har som én af de første været med til at udvikle og cementere arbejdet for og med børn på krisecenter, som vi kender det i dag. Marie har dengang som nu, kæmpet for at få børns ord og børns rettigheder talt frem.
Hun insisterer i sit daglige virke på, at tale MED børn og ikke OM børn.
Marie insisterer på, at voldsudsatte børn ikke er unormale børn, men at deres omstændigheder er. Hun formår – med hendes helt særlige evne til at anerkende alt det, som mødrene og børnene kommer med – gennem humor, mildhed, respekt og tillid at formidle svære og ubehagelige ting. Ting der kan være væsentlige at forholde sig til, under et krisecenterophold. Marie har en helt særlig evne til at få børn (og mødre) til at føle sig set og hørt. Til at sætte scenen -om det så er midt på en kontorgang- og få børn såvel som mødre til at føle sig væsentlige. Prioriterede. Betydningsfulde. Alt dette med hendes rolige og respektfulde væren. Blotte tilstedeværelse. Det kan ses, når børn, unge (og nu voksne) genbesøger kvindehjemmet og dets børneindsats /børnetræet)15-20 år efter udflytning. For at takke Marie for dét hun, betød for dem, under opholdet på Kvindehjemmet.
Maries holdning er, at børn ikke er til kontortid. Og det planlægger hun med den største selvfølge og uselviskhed sit arbejdsliv efter. (Hun går gerne den ekstra mil! Og har gennem alle årene gjort det)
Mary Fonden og LOKK: Marie har med sit særlige engagement og sin faglighed fået plads i Mary Fondens ekspertpanel, hvor hun er med til at ytre børnenes stemme. Maries børnesyn og faglighed er og har været efterspurgt af krisecentre rundt om i DK samt i Norge og på Grønland. Marie er exceptionelt god til at networke og erfaringsudveksle – igen med børnene for øje.
Marie har ydermere i mange år været en del af arbejdet i LOKK’s (landsorganisationen af kvindekrise- centre) børnegruppe. Hvor hun løbende har været med til at udvikle og facilitere børnegruppearbejdet.
Efterværnsgrupper: Marie er i vores optik noget af en pioner og har ydermere været medskaber af en uhyre væsentlig efterværnsgruppe, som lige nu gennem fem år har været for børn der er fraflyttet krisecentre. Mange af børnene har været med fra start og én af dem kommer helt fra Århus hver anden uge. Dette tænkes også at være Maries fortjeneste blandt andet.
Vi er mange kollegaer, tidligere som nuværende, samt voldsudsatte kvinder og børn, tidligere som nuværende, der har stor respekt for Maries møjsommelige og værdifulde arbejde. Både det helt konkrete, håndgribelige pædagogfaglige (og medmenneskelige) – men også det mere værdibaserede og politiske.
Marie, der trods ovenstående skriv går stille med dørene og sjældent gør et stort nummer ud af egen indsats, står så småt i sit arbejdslivs efterår og fortjener i dén grad en hyldest!
Med venlig hilsen tre af hendes kollegaer,
Tina, Lise og Ann-Kathrine.