Benny Andersen Prisen

Dommerpanelet 2026 består af en række yderst kvalificerede personer, der har kendskab til og indsigt i, hvad det vil sige og hvad der skal til, når man yder en ekstra indsats i arbejdet med udsatte børn og unge.

Malene Angelo

Malene Angelo er psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi.
Malene arbejder i Børns Vilkår, hvor hun formidler viden om betydningen af omsorg for børns tryghed, trivsel og udvikling. 
Malene har lang erfaring fra børn-og ungeområdet med bl.a. undervisning og vejledning af forældre og fagprofessionelle,
samt undersøgelse og behandling af børn, unge og familier i PPR, Familieafdeling, Familiehus og i Børnepsykiatrien. 

 

Vibeke Asmussen Frank

Vibeke Asmussen Frank leder VIAs Forskningscenter for social udsathed og forsker i social udsathed,
udsatte børn, unge og voksne samt borgernes brug af rusmidler.

Vibeke er særligt interesseret i borgernes egne perspektiver og er optaget af,
hvordan disse perspektiver kan være med til at udvikle forebyggende indsatser
og forbedre sociale og sundhedsmæssige tiltag.

Rachel Röst

Rachel Röst er stifter og leder. Hun er cand. mag. i litteraturvidenskab, børnebogsforfatter og foredragsholder. Som ung blev hun selv anbragt på ungdomspension og bruger i arbejdet med Læs for Livet erfaringen som udsat og mønsterbryder til at skabe social forandring. Rachel Röst vandt Benny Andersen Prisen i 2014.

Birgitte Hagemann Snabe

Birgitte Hagemann Snabe, ph.d., er stifter af Young Global Pioneers, bestyrelsesmedlem i Hempel Fonden og fhv. direktør i Mary Fonden. Birgitte Hagemann Snabe har været en del af dommerpanelet for Benny Andersen Prisen siden stiftelsen.

Inge M. Bryderup

Inge M. Bryderup er professor i socialt arbejde på Institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet. Hun har gennem mere end 25 år forsket i forskellige problemstillinger i forhold til socialt udsatte børn og unge samt deres familier.
Inge M. Bryderup blev i november 2017 tildelt Børnesagsprisen for sin banebrydende forskning i forhold til socialt udsatte børn, unge og deres familier. Det er første gang, prisen går til en forsker.