Dommerpanelet 2022 består af 5 yderst kvalificerede personer, der har kendskab til og indsigt i, hvad det vil sige og hvad der skal til, når man yder en ekstra indsats i arbejdet med udsatte børn og unge.
Bente Boserup
Bente Boserup er lærer og familieterapeut og har de sidste 22 år arbejdet i Børns Vilkår – de fleste år som leder af BørneTelefonen. Bente Boserup har undervist lærere og pædagoger i bl.a. børn i skilsmisser, børn i udsatte positioner og har skrevet fagbøger om disse temaer.
Susan Hart
Cand.Psych., PhD, Susan Hart er autoriseret psykolog og godkendt som specialist i børnepsykologi og psykoterapi og supervisor i børnepsykologi. I 2016 modtog hun Gyldendals Formidlingspris og er hovedforfatter, medforfatter eller redaktør til 19 publikationer og har skrevet en række artikler og peer-reviewed artikler til udenlandske fagblade.
Rachel Röst
Rachel Röst er stifter og leder. Hun er cand. mag. i litteraturvidenskab, børnebogsforfatter og foredragsholder. Som ung blev hun selv anbragt på ungdomspension og bruger i arbejdet med Læs for Livet erfaringen som udsat og mønsterbryder til at skabe social forandring. Rachel Röst vandt Benny Andersen Prisen i 2014.
Birgitte Hagemann Snabe
Birgitte Hagemann Snabe, ph.d., er stifter af Young Global Pioneers, bestyrelsesmedlem i Hempel Fonden og fhv. direktør i Mary Fonden. Birgitte Hagemann Snabe har været en del af dommerpanelet for Benny Andersen Prisen siden stiftelsen.
Inge M. Bryderup
Inge M. Bryderup er professor i socialt arbejde på Institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet. Hun har gennem mere end 25 år forsket i forskellige problemstillinger i forhold til socialt udsatte børn og unge samt deres familier. Inge M. Bryderup blev i november 2017 tildelt Børnesagsprisen for sin banebrydende forskning i forhold til socialt udsatte børn, unge og deres familier. Det er første gang, prisen går til en forsker.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkInfo